Resume - at skabe antropologisk viden om børn

At skabe antropologisk viden om børn

Eva Gulløv, Susanne Højlund. I: Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning (s. 15-36)

Teksten er 1. kapitel i bogen Feltarbejde blandt børn. Metodologi og etik i etnografisk børneforskning af Eva Gulløv og Susanne Højlund. Dette første kapitel omhandler de generelle overvejelser omkring feltarbejdet som udgangspunkt for den antropologiske videnskaben (antropologi: videnskab om mennesket). Den antropologiske viden er rettet mod betydningssystemer og sociale processer.

Feltarbejde:

En vigtig faktor i felt arbejdet er varigheden af ens ophold i ”felten”. De skriver i teksten s. 17 at et kortere ophold har risiko for at danne for løst et grundlag at konkludere på. Det vigtige ved feltarbejde er at være deltagende. De henviser til den norske antropolog Frederik Barth, han udtrykker det således ”…Mennesker handler ikke spontant og naturligt overfor en passiv observatør, slik de gjør foran et medmenneske…” Der er ting man ikke kan spørge sig til, men som bør opleves for rette grundlag til konklusioner. En anden vigtig ting i forbindelse med feltarbejde er, at man undres. Man bliver nødt til at undres over de ting man oplever. Denne undren giver så anledning til ny undren. Derfor er felt arbejde heller ikke udtryk for en bestem tilgange, det kan være nødvendigt at inddrage andre metoder, interview, deltage andre steder end den oprindelige ”felt”. De gør desuden opmærksomme på ikke kun at have fokus på forskellen på ”ude” og ”hjemme”. Man skal stadig gøre sig mange overvejelser selvom man er på ”hjemmebane”.

Deltageropservation:

Hovedpointen i dette afsnit omhandler evnen til at sætte sig ind i deltagernes situation. Man må sætte sin egen overbevisning i baggrunden og først og fremmest se ”hvor de kommer fra og med hvad”. Om det er børnearbejdere i Tanzania eller børn på børneafdelingen på et dansk hospital er det vigtige deltagernes baggrund. 

Feltarbejde som refleksiv tilstand:

Refleksion er en vigtig del af feltarbejdet, forskeren tvinges til at stille spørgsmål ved både sig selv og sit eget værdigrundlag (s. 23). Alle de indtryk man får i løbet af et felt arbejde (sure og glade børn og voksne) er medvirkende til hvilke ting man registrerer. Tolkningen bliver en væsentlig del af etnografiske observationer. Der er også stor risiko for at lægge for stor vægt på de sproglige udsagn, da disse ofte er lettere at notere mens man observerer. Det vigtige er så at reflektere over hvad der er observeret, får man alle aspekter med. Det er ligeledes vigtigt at man som forsker formår at opretholde en vis distance til feltet, samtidig med man opnår fortrolighed nok til at kunne observere.

Om konstruktionen af et barneperspektiv:

Der er gennem tiden sket en ændring i opfattelsen af børn og børns bidrag til forskningen. Børn ses nu som aktører også i forskningsøjemed. Der er dog en forskel på om man ser en kultur udefra eller om man er inde. Man kan lære lære en kultur at kende, men det er straks værre at forstå den.

Analyse af kontekst:

Konteksten er vigtig i forbindelse med feltarbejdet. Det er ikke nok kun at reflektere over børns udtalelser og handlinger, man bliver også nødt til at se det kontekst til de øvrige faktorer der er til stede. Vi må dog være åbne overfor disse kontekster og ikke på forhånd tillægge dem værdier. Dilley (1999) siger, at et vigtigt spørgsmål er om den kontekst man bestemmer sig for at tillægge betydning, er valgt af aktør eller af forsker, som vælger den af mere teoretiske årsager.

Antropologisk viden om børn:

Det er vigtigt at vi går åbent til opgaven med at observere børn hvis vi vil se det individuelle barn, samt forstå hvordan det individuelle barn ser sig selv. Vi skal huske også at se på konteksterne, på denne måde opnår vi en mere bred analyse af børn og kontekst.