Resume Gakkede Gangarter

Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!

Børns kulturelle udtryksformer og værdier.

Beth Juncker

Teksten starter med en præsentation af loven om pædagogiske læreplaner, derefter bliver der sat fokus på ”Kulturelle udtryksformer og værdier”. Et dilemma bliver ridset op: indebærer læreplanerne at børns egne interessesfelter og deres egne måder at skabe, handle og erkende på, skal nedprioriteteres og at de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der kan fremme faglige færdigheder skal opprioriteres? Er det et enten eller? Kan perspektiverne forenes?

Teksten kommer med en historik om hvorfor vi har læreplaner. Tidligere var dagtilbuddene et sted med fokus på pædagogik og udvikling, nu er vi har vi indskoling. Børnene skal vi læreplaner rustes til at kunne klare skolen. De skal have lært tal og bogstaver, Beth Junker skriver at de læreprocesser der er forbundet med leg ikke er umiddelbart forenelig med læreprocesser der er forbundet med undervisning (s. 3).

Beth Junker vil have nutidens pædagoger til at huske på at børnenes møde med kulturelle udtryksformer og værdier, først og fremmest handler om børnenes egne kulturelle udtryksformer og ikke de voksnes (mødet med professionelle kunstnere – musikere, skuespillere osv.). hun vil have pædagogerne til at huske begrebet – Kultur af børn. Beth Junker vil have der skal være mere fokus på den af børn selvskabte kultur. Der er stadig for meget fokus på de to første k’er. Børn skaber kultur alle vegne, mens de hopper, mens de tegner osv. For at der kan flyttes fokus, må vi først erkende at børn er kultur. Tidligere var børn becomings, noget der skulle formes af voksne. Hun skriver at læreplaner stadig tænker på børn som aktive. Dette på baggrund bl.a. af Mouritsens teorier.
Mouritsens teorier udspringer af det antropologiske kulturbegreb. Børn forsøger fra starten af deres liv at formgive hverdagen så det bliver spændende, sjovt og udfordrende. Det gamle ”klassiske humanistiske kulturbegreb” vil kalde dette for pjank og pjat. Mouritsens ser dette som et æstetisk felt. Det omfatter både børns egne æstetiske udtryksformer og processer og de kunstnerisk-æstetiske udtryk, der er forbundet med de klassiske og moderne medier, de benytter sig af (s. 8). Mouritsen har denne optik: Børns kultur. Hermed menes de kulturelle udtryk, børn frembringer i deres egne netværk, d.v.s.hvad man med en samlebetegnelse kunne kalde deres legekultur. Den består af en vifte af udtryksformer og genrer: lege, fortællinger, sange, rim, remser, gåder, vitser og hvad der i

øvrigt falder inden for den klassiske børnefolklore, men den rummer også punktvise æstetisk

organiserede udtryk knyttet til øjeblikket såsom rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter og

lydarter. Også børns måder at tage diverse medier og ”steder” i brug på hører til denne

kategori, f.eks. skrift, video, computer.

Alexander Gottlieb Baumgarten grundlagde æstetikken som videnskab og bestemte dens genstandsfelt dobbelt:

1. som studier i de sensitive veje til erkendelse, der spillede sammen med de rationelle

2. som studier i kunstskabelse og kunsttilegnelse

Husserl, Michel Polanyi, Maurice Merleau-Ponty har i nyere tid udviklet feltets teorier og begreber.
Beth Junker skriver at den måde vi tidligere videregav kulturarv til de yngste ikke længere eksisterer. Vi har fjernet denne mulighed for videregivelse og erstattet det med institutioner, her er de forskellige alderstrin ikke længere sammen og derfor er der ikke længere videregivelse som tidligere. Hun mener ikke institutionerne kan bidrage med samme kultur-mønstre som familien, de ældre børn osv. kan. Hun konkluderer følgende:

-          at det æstetiske har sin egen væren og sin egen mening

-          at denne væren skabes ved hjælp af kulturelle mønstre og udtryksformer

-          at den fordrer inspiration, rum, redskaber og øvelse

-          at det kulturelle udtryksregister, der aktualiseres, improviseres og udvikles med, er

forudsætningen for det sociale samvær, det muliggør, og de erkendelser, der udvindes

gennem det

-          at denne værensform omfatter både børn og voksne

-          at dens kvaliteter knytter sig til deltagelse. Det er dem, der er med, der afgør, om legen er

god!

citat: ”…De erkender ikke i begreber, udlægninger og forklaringer, men i handlinger, de oplever som meningsfulde…” (s.11)

Beth Junker mener at vi skal have fokus på barnet, barnets behov og barnets vurdering af kultur.